Omsorgs- og Socialtandplejen
Omsorgstandplejen
Hvad er Omsorgstandplejen?
Omsorgstandplejen er et tilbud til personer med nedsat førlighed og vidtgående fysiske og/eller psykiske handicaps og som kun vanskeligt kan udnytte de eksisterende tandplejetilbud.
Kan jeg bruge Omsorgstandplejen?
Du skal være visiteret til omsorgstandplejen for at kunne bruge den. Det er kommunens visitatorer, som vurderer, om du kan blive visiteret. Du kan kontakte Visitationen i Glostrup Kommune på telefon 43236690 eller sende en mail til visitationsenheden@glostrup.dk.
Der gøres opmærksom på, at der kan gå op til en måned fra det tidspunkt Omsorgstandplejen får besked om tilmeldingen til at Omsorgstandplejen kan aflægge besøg.
Hvorfor er der Omsorgstandpleje?
Brugerbetaling
Når du er tilmeldt omsorgstandplejen er der en årlig brugerbetaling på 610 kr. i 2025. Beløbet opkræves af Glostrup Kommune.
Læs mere her
På hjemmesiden www.omsorgstandplejen.org (vælg Glostrup Kommune) kan du læse mere om tilbuddet. Du kan gå til hjemmesiden om Omsorgstandplejen her.
Kontakt Omsorgstandplejen
Kontaktinformationer til Omsorgstandplejen her.
Socialtandplejen
Hvad er Socialtandplejen?
Socialtandplejen er et tilbud til personer med særlige sociale problemer, gade-hjemløse, eller borgere der benytter sig af herberger og varmestuer, og som kun vanskeligt kan udnytte de eksisterende tandplejetilbud.
I Glostrup Kommune varetager Den Kommunale Tandpleje Socialtandplejen.
Du skal være visiteret til Socialtandplejen for at kunne bruge den.
Kan jeg bruge Socialtandplejen?
For at blive visiteret til Socialtandplejen:
- Skal man tilhøre den mest socialt udsatte gruppe dvs. være i målgruppen, have midlertidigt ophold i kommunalt tilbud til personer med særlige sociale problemer, være gade-hjemløs, eller være i målgruppen for herberg, varmestuer eller værested på grund af hjemløshed. (Serviceloven §104 og §110)
- Man skal have meget svært ved eller slet ikke kunne benytte de øvrige tandplejetilbud i fx omsorgs- og specialtandplejen eller praksistandplejen (§82 82a)
- Man skal have et konkret behov for tandpleje, som kan varetages i regi af socialtandplejeordningen.
Visitationsskema udfyldes af en kontaktperson og sendes til sikker.tandplejen@glostrup.dk
Visitationsskemaet kan modtages ved at skrive til tandplejens.administ@glostrup.dk
Hvorfor er der Socialtandpleje?
Målet med Socialtandplejen er at tilbyde:
- Akutsmertelindrende behandling, hvorved forstås behandling, som afhjælper smerte, infektion, hævelse, skade eller anden akut tilstand.
- Funktionsopbyggende tandbehandling, hvorved forstås behandling af oral funktionsnedsættelse til borgere, der f.eks. har nedsat tyggefunktion, eller hvor tab af tænder i fortands regionen er vansirende.
- Forebyggende råd og vejledning i forhold til vedligeholdelse af behandlingen, hvorved forstås information og instruktion i tandpleje og behandling af eksisterende sygdom og forebyggelse af ny sygdom.
- Behandlingen omfatter også udlevering af det for behandlingen nødvendige medicin (fx smertestillende medicin og antibiotika).
- Behandlingen tilpasses efter konkret tandfaglig vurdering, den enkeltes ønsker og behov samt muligheder for at gennemføre en given undersøgelse eller behandling.
Socialtandplejen omfatter kun den mest nødvendige behandling af tandsættet såsom: undersøgelse, tandrensning, fyldninger, tandudtrækninger og protesefremstilling.
Kontakt Socialtandplejen
Du er velkommen til at ringe til Tandplejens telefonnr. 4396 4608 Tast #2
Du kan også sende en mail til: tandplejen@glostrup.dk
